Svævende vand
Når I i dag skal skrive en tekst om sky-klassifikation, så får I brug for ord som Cirrus, Stratus, Cumulus, Alto og Nimbus. Måske har nogen af Jer tyvstartet og været inde og slå ordene op, så I ved, at det er latinske betegnelser for henholdsvis hårtop, lag, dynge, høj og tågesky, som har givet navne til de forskellige skytyper. Helt overordnet kan man sige, at Nimbo indgår i navne på nedbørsskyer, Cirrus/Cirro hører til højt oppe og er altid iskrystaller, mens skyer, der hedder noget med Alto, hører til i de mellemste lag og mest består af vanddråber. Endelig er der den fjerde unavngivne gruppe, som er skyer nær ved jordoverfladen, der oftest består af vanddråber. Af en eller anden grund har denne del ikke noget flot navn, som de øvrige tre grupper.
Skyer består af skydråber og/eller iskrystaller og er det synlige resultat af kondensation af vanddamp i atmosfæren. Den varme luft kan optage en vis mængde vanddamp, og når luften er mættet af vanddamp, så begynder vanddampen at kondensere, hvilket betyder, at dampen fortættes og bliver til skydråber. Disse små skydråber hvirvles rundt inde i skyerne. Her kan de sætte sig fast på nogle mikroskopiske partikler fra fx et salt, sand- eller støvkorn og fortættes til regndråber. Skydråber og iskrystaller kan være mellem 2 og 100 mm store og kan vokse sig op til 100 gange større inde i skyen, førend de falder ned som nedbør.
De ti skyklasser inddeles i fire hovedgrupper, alt efter hvor de ligger i atmosfæren, og hvilken slags nedbør de producerer:
Cirrus, cirrocumulus, cirrostratus – høje skyer, der består af iskrystaller
Altocumulus, Altostratus – mellemhøje skyer, der mest består af vanddråber men også iskrystaller
Stratus, Stratocumulus, Cumulus – lavere skyer bestående af vanddråber
Nimbostratus, Cumulunimbus – nedbørsskyer, der går gennem alle niveauer i troposfæren
Dagens opgaver:
- Se den lille video om regnvejr
- Se min video om skyklassificering
- Skriv en tekst om:
-
- Hvordan skyerne skabes
- Hvordan vi klassificerer (altså grupperer) de forskellige skytyper
- Hvad navnene siger om skyernes placering, og om hvilken slags nedbør de giver.
-
- Lav din egen vejrtegning, vejrudsigten lover solskin OG sne, så der skulle være basis for en fin tegning.
- Lyt til pianisten Lang Lang spille Chopins ‘Regndråbepræludium’
I dag vil jeg gerne se et bud på en tekst fra Flora, Hugo, Ingrid, Klara og Laurits, bare henad kl. 14. på min mail.
God fornøjelse
Kærlig hilsen
Merethe








Merethe det spøger i baggrunden👻
Det spøger for sygt😨👻🥸😳😳😳😳😳😳😳
DET SPØGER ❗ 😱❗!!!! 👻☠️😱😱
Det spøger for Syyyyygt 😱😱😱☠️☠️
Merethe, tror du at spøgelset kommer hjem til mig hvis jeg ser din video 😱😢👻👻
Det spøger for sygt😨😨😨😨😨 Merethe tror du også at spøgelset kommer hjem til mig?????😨😫😩
Merethe! det spøger for syyyygt ❗❗❕😱☠️👻👻
Oh my sweet Lord!
– det forklarer mange ting …
Kærlig hilsen Merethe