Som lyn og torden
Et lyn er en meget stor gnist, der springer mellem to poler, når den elektriske spænding bliver tilstrækkelig stor. Det er spændingen mellem plus og minus-ladede molekyler, der skaber en kanal for den elektriske gnist. For at lynet kan springe, kræves der en spændingsforskel på mange millioner volt mellem plus- og minus-polerne. I de store uvejrsskyer, der går hele vejen op gennem troposfæren, er der nogle kraftige, lodrette strømninger af skypartikler, der hjælper forbindelsen mellem plus- og minuspolerne til at opstå, så lynet kan springe. Disse store skysystemer er typisk positivt ladede i skytoppen og negativt ladede ned mod jorden i skybasen, og spændingen opstår mellem disse poler i selve skyen og muliggør lynet. Men lynet kan også springe vandret fra én sky til en anden, eller fra skytoppen og ned i jorden, eller fra jorden og op til skyen.
Der dannes nogle søgekanaler, en slags forgreninger, før selve hovedkanalen til lynet dannes, og står man tæt på hovedlynet kan man være heldig at høre en knitren eller hvislen, umiddelbart før lynet springer. Lynet bringer kæmpe lys- og varmeintensitet med sig, fem gange Solens overfladetemperatur, og denne voldsomme opvarmning bevirker, at luften i lynkanalen udvider sig eksplosivt og danner en trykbølge, som vi hører som torden.
Dagens opgaver:
- Skriv en tekst (s)om lyn og torden og tegn den første af de to tegninger herunder, den anden tegning kan du bruge til teksten fra i går om isslag, torden- og regnbyger, hvis du ikke selv fandt på noget!
- Se de to små videoer om tordenvejr
- Se min video om vejret i Danmark, som du kommer til at skrive tekst om i morgen torsdag
- I dag vil jeg igen bede Smilla My og Vitus om at sende deres bud på dagens tekst inden kl. 14, da det ikke rigtig lykkedes i går.
Lyn
God fornøjelse!
Kærlig hilsen Merethe








