Stormødet i Worms 1521
Kære 7. klasse
Så er vi nået til vejs ende med historieperioden for denne gang.
I skal i dag skrive en tekst om Luther og Reformationen, og jeg vil foreslå Jer at læse teksten, der stod på denne plads i går, hvor jeg skriver helt overordnet om Reformationen.
Og måske vil det være en god ide at se den 11 minutter lange video om Luther og Reformationen, som også ligger her på bloggen. Den er på engelsk, men det klarer I sagtens.
Skulle det alligevel knibe, så hør om I kan få en af Jeres forældre til at se med.
I dagens video kommer I til at høre om stormødet i Worms i 1521, hvor Paven i Rom og Kejser Karl d. 5. af Tyskland gik sammen og inviterede Martin Luther til to dages debat om, hvem der havde ret, den katolske kirke eller Luther. Flere tusind mennesker fra den katolske kirke, kejserens hof, adel og ridderstand, lærde og andet godtfolk mødte op, mens Luther kom ene mand, klædt i munkekutte og med sine bøger under armen, dog først efter at han havde sikret sig frit lejde efter mødet. Hvordan det videre gik, kan I høre i dagens video, som blev uforskammet lang, og derfor måtte deles i to. Men se begge for at få hele historien med.
Når I skal skrive tekst om stormødet i Worms I morgen fredag, skal jeg nok hjælpe Jer med noter, og ja, hvem ved måske endda tekst, for at I kan blive færdig til ferien.
Husk også at vi holder Zoom-møde på fredag kl. 9.30.
Dagens opgaver
- Skrive teksten om Martin Luther og Reformationen, og i dag vil jeg bede ELIAS skrive sit bud på en tekst i kommentarfeltet her på bloggen kl.10.30
– en disposition til dagens tekst kunne fx være:
a. Pavens reaktion på, at Luther havde slået de 95 teser op på kirkedøren
b. Luther afslår at mødes med Paven i Rom
c. Luther kritiserer Paven og den katolske kirke og blive anklaget for kætteri
d. Bålet på Torvet i Wittenberg 1520
e. Reformationen tager fart, afladshandlen aftager
f. Det enkelte menneskes tro og Guds nåde er grundlaget for Luthers reformerede kirke
g. Invitationen til stormødet i Worms 1521 - Tegn den af dagens to tegninger, du ikke tegnede i går, dvs Martin Luther med den grønne baggrund eller der, hvor han slår de 95 teser op på kirkedøren
- Se dagens video
- Ret din ugematematik Vitus, facitliste er her.
- Upload ugematematikken Vitus
- Se den engelsk-sprogede video om Luther og Reformationen, linket er herunder
- Jeg har altså lavet en ugematematik, William, selvom det er ferie. Prøv lige at gå ind og tjek den, inden I besvimer. Det er om Det Gyldne Snit, skønhed sat på formel, superspændende!
Klik på billedet for at se det i stort format.
God arbejdslyst
Kærlig hilsen Merethe








