Verber, Vadehavet og Vitus
Kære 7. klasse
I dag skal I ændre alle verberne til datid, når I skriver teksten om Mandø ind i Jeres hæfter.
Mærk forskellen på nutid og datid, tænk over hvad det gør ved teksten, ændres stemningen, hvad sker der?
I dag har jeg sat punktum, men I skal sætte komma og rette til stort bogstav, der hvor det skal være.
Og så er der stadig nogle, der mangler at uploade Monday Delight 7. og ugematematikken Christian, gør lige det!
Sig mig lige engang, hvis store bogstaver hedder versaler, hvad hedder så de små bogstaver?
Dagens opgaver
- Zoom-møde kl.9.00
- Se min video om verbernes tider
- Sæt komma i teksten, ret til stort bogstav, dé steder hvor det mangler, skriv teksten i datid, når du skriver den i dit hæfte
- Lad som om du bor på Mandø og skriv 10-12 linjer om engang, hvor tidevandet overraskede dig
- Tegn Mandø ved siden af dagens to tekster, – og tegn da også lige Anholt ind ved teksterne fra i går, nu du er i gang …
- Lyt til det lille lydeksempel med Mandø-dialekt
- Se og hør videoen med dagens fugl og se også videoen, hvor Vitus fortæller om sin barndom på Anholt
Mandø
syv kilometer ude i vadehavet mellem rømø og fanø ligger tidevandsøen mandø.
med sit areal på 7,6 kvadratkilometer og sine 40 indbyggere hører øen til de små øer i danmark.
to gange i døgnet forsvinder den syv kilometer lange lågningsvej der forbinder mandø med fastlandet og som det eneste sted i danmark bestemmer tidevandet her om du kommer frem.
mange gange har den pludselige stigning overrasket og forskrækket nogle af de ca. 100.000 turister der hvert år besøger mandø.
øen har en kirke og et postbud tre landbrug og to spisesteder men ingen skole og ingen læge. Til gengæld har de en traktorbus et digelaug et klitlaug og et forsamlingshus og de 40 fastboende er fordelt rundt i 21 helårshuse.
det kan være at det ikke lyder af meget men vadehavet og dermed mandø er sat på UNESCOS verdensarvliste fordi her beværtes de 12 til 15 millioner rastende trækfugle der hvert år lægger vejen forbi vadehavets unikke spisekammer.
Hør en vestsønderjysk kvinde fra Mandø tale:
Mandø i Vadehavet
God arbejdslyst
Kærlig hilsen Merethe






Små bogstaver hedder minuskler.
Kære Flora
Det er rigtigt, et mærkværdigt ord, ikke sandt?
Kærlig hilsen Merethe
Jeg vil gerne til Anholt som en klassetur!!!! :))
ahaha Kh Sofia Sol <3
Kære Sofia Sol
Ja, hvor skønt ville det ikke være!
Kærlig hilsen Merethe
Små bogstaver kaldes minuskler, og er en modsætning til majuskler, hvilket er store bogstaver også kaldet versaler 📝🌿
Kære Ronja
Minuskler og majuskler, det er helt rigtigt, små og store bogstaver.
Ville du nogensinde af dig selv været kommet i tanke om, at disse to ord var benævnelser indenfor noget sprogligt …
Jeg ville have gættet på noget i et fitness center og så noget ude fra landmandens marker.
Kærlig hilsen Merethe
Ja det er rigtigt, jeg syntes nu mest det minder om muskler 😂