Gruppearbejde om Sydamerika 2.
Kære 7. klasse
Jeg håber, at I alle kom godt i gang med gruppearbejdet i går.
Det er alletiders, at så mange grupper huskede, at skrive et par linjer i kommentarfeltet på bloggen.
På den måde kan I følge lidt med hos hinanden.
Brug periodehæftet som en logbog for denne periode, det vil sige, at I kan bruge det til at føre en slags hovedfagsdagbog i disse uger.
Skriv ned hvad I finder ud af, når I går ind på forskellige hjemmesider, skriv noter, skriv ned hvis I finder et skønt billede, I gerne vil bruge til den endelige opgave, præsentationen.
Og skriv også kladderne til de tekster, der skal med i præsentationen af Jeres land, i dette hæfte.
Men selvom det er et anderledes periodehæfte, så hold alligevel orden og skriv pænt.
Det lød som om, de fleste grupper nåede at gå i gang med at researche i går. Fortsæt med det i dag, og husk at tale med hinanden om, hvad I har fundet ud af. I morgen onsdag kan I måske begynde at tale om, hvilke emner der skal med i Jeres præsentation af landet.
Helt ærligt, så synes jeg, at vi skal bruge hele ugen på projektet, for jeg kan godt se, at I har brug for mere tid til at få det hele landet på en tilfredsstillende måde. Da jeg sagde tre dage, så glemte jeg at tænke på, at I også skal lave engelsk, matematik, tysk, håndarbejde og øve instrument.
Så vi rykker afleveringen til fredag kl. 13.
Jeg ville have lavet en video om klimazonerne, men så kom jeg i tanke om, hvor forvirrende det er med alle disse middeltemperaturer for koldeste og varmeste måned og de mærkeligt tørre ord, der skal beskrive vidunderlige vintre og skønne somre, facts, som man alligevel ikke kan huske, hvis nogen skulle finde på at spørge. Så I stedet får I nu denne superenkle beskrivelse af Jordens fire klimabælter, som I kan meditere lidt over og forsøge at puste liv og billeder ind i. Det kan jo være, at I kan bruge det til noget i Jeres gruppearbejde!
Polarklima
Lang streng vinter, kølig sommer.
Middeltemperatur for varmeste måned: under 10 ˚C.
Sparsom plantevækst, ingen skov.
Lille mængde regn, lav fordampning og derfor stor jordfugtighed.
Tempereret klima
Vinter med langvarig frost og snedække.
Middeltemperatur for varmeste måned min. 10 ˚C.
Pæn plantevækst.
Subtropisk klima
Lang varm sommer, middeltemperatur for varmeste måned over 20 ˚C.
Kortvarig mild vinter, frost kan forekomme.
Middeltemperatur for koldeste måned over 10 ˚C.
Tropisk klima
Aldrig frost, middeltemperatur i alle måneder over 15 ˚
Og her er en meget overskuelig illustration af klimazonerne:
God arbejdslyst
Kærlig hilsen Merethe








god formiddag 🙂
Alina og jeg har begge i går skrevet stikord, og skal skrive de første to tekster idag.
mvh alva
God formiddag I to!
Det lyder som et godt samarbejde, dejligt.
Kærlig hilsen Merethe
Benedicte og jeg er gået igang med at skrive de sidste tekster, og tegne de sidste tegninger. Og nu mangler vi bare at planlægge præsentation 😉
Hvor er I effektive, vil det sige, at I allerede er blevet enige om, hvilke emner I vil tage med i Jeres præsentation af landet? Kærlig hilsen Merethe