Jeg håber, at der var nogen af Jer, der fangede den smukke solnedgang i går og brugte den som dagens vejrtegning. Jeg forsøgte at fotografere den, som I ser her ovenover, men jeg er sikker på, at den ville være smukkere malet i akvarel. I dag skal i lave det egentlige skyatlas, og I får brug for at finde både Jeres vandfarver/farveblyanter og tålmodighed frem, for I skal male/tegne de enkelte skytyper, og detaljerne er vigtige for at kunne præcisere forskellene mellem skyerne.

Højtliggende skyer, som kun består af iskrystaller, der kan strække sig hen over himlen.

Denne type højtliggende skyer kaldes ‘makrelskyer’ på grund af deres bølgeformede struktur, og består af iskrystaller.

Denne skytype ses ind imellem, når der er torden på vej, men kan også ses som en del af varmefrontskyerne.

Denne skytype er et ensartet, hvidt dække af himlen, der typisk ses foran en varmefront.

Fordi skyen består af sekskantede iskrystaller, kan den bringe halofænomener.

Et ensartet, gråt dække af himlen, der endnu ikke er så tykt, at der falder nedbør ud af skyen.

Fordi skydækket er relativt tyndt, gør det det muligt at skimte solskiven igennem det, når det sker kaldes skyen Altostratus translucidus.

Denne vertikale skytype ses ofte på forsiden af en varmefront.

Dette er blandingsskyer, hvor der både forekommer iskrystaller og underafkølede vanddråber.

Disse skyer er mere sammenhængende og ofte med en karakterisktisk bølgestruktur, der har givet dem kælenavnet ‘lammeskyer’.

En ustruktureret og diffus skytype, hvis afslutning nedadtil man ikke rigtig kan se. Denne skytype dannes enten, fordi luften nær jordoverfladen er blevet afkølet, eller ved at nedbør tilfører fugtighed.Når denne skytype ligger på jordoverfladen, kaldes den tåge.

Som regel et ret udbredt skydække med en veldefineret underside, der oftest har en bølgeagtig struktur. Skyen består det meste af året af vanddråber, men om vinteren er der også iskrystaller, som kan drysse ned som et let snefald.

Den mest klassiske skyformation, ofte også kaldet ‘blomkålssky’. Bulerne i skyen er resultatet af de stærke opvinde, der er i disse skytyper, mens skyens størrelse helt er afhængig af temperaturforholdene op gennem troposfæren. Jo koldere det er, jo højere kan de termiske bevægelser bringe skyen op.

En tyk nedbørssky, som kun kan dannes i forbindelse med frontvejr, som regel varmefronter. Den bringer mørkt vejr med regn eller sne og går op gennem alle niveauer i troposfæren.

En bygesky, der begynder som en Cumulussky, men tårner sig flere kilometer op gennem troposfæren og ender i en amboltlignende skyformation, der rager op over alle andre skyer. Nedbøren falder sammen med en stor mængde kold luft ned gennem ét område af skyen, samtidig med at skyen fortsat bygger op andre steder. Den kolde luft skaber kraftige vindstød, når den rammer jordoverfladen. Det er denne skytype, der kan skabe tordenvejr – og i særlige tilfælde også skypumper og tornadoer.

Dagens opgaver:

Beroligende og inspirerende klavermusik, til når du skal male/tegne skyer:

Claude Debussy

Yann Tiersen – Pour Amélie

Verden er mangfoldig og forunderlig, se bare dette:

Figure skating

Wild ice skating in Sweden

God fornøjelse!

Kærlig hilsen Merethe