The Penultimate Day
Kære 7. klasse
Her på the penultimate day i vores hjemmeskole (hvad betyder penultimate, undersøg det og skriv svaret i kommentarfeltet), tager vi til en lidt større ø, Fejø.
I dagens tekst om Fejø, skal du hive alt, hvad du kan huske af sætningsanalyse ud af skabet, det vil sige, find hvad du kan af følgende led og sæt komma undervejs:
verballed O
subjekt X
objekt (trekant)
subjektsprædikat (kryds med bolle)
præpositionsled (bølgestreg under)
– hvis du har rigtig gode ben i dag, finder du måske også et objektsprædikat (kryds med trekant), eller dativobjekt/hensynsled (firkant) eller et adverbium (cirkel rundt om adverbiet og en pil hen til det ord, det fortæller noget om).
Men hey, hvis du kan mærke, at verballed og subjekt er lige præcis dét, du har overblik til i dag, så er det også i orden. Du sætter bare X og O, så du kan få placeret kommaerne rigtigt, og så er det fint.
Når du har gjort dét, skal du prøve at forestille dig, at du er vokset op på Fejø men nu vil flytte fra øen for at rejse ud i verden, måske for at uddanne dig, måske bare for at opleve noget andet.
Skriv 10-12 linjer om dine tanker i forhold til at forlade øen. Hvad vil du savne, hvad glæder du dig til at opleve …
Dagens opgaver
- Zoom-møde kl.9.00
- Se min lille video hvor jeg fortæller lidt om sætningsanalyse
- Lav sætningsanalyse af teksten om Fejø, se hvor langt du når på 30-40 minutter
- Skriv 10-12 linjer (bemærk linjer, ikke ord)
- Ret din tekst om Bågø her
- Hør og se videoen med dagens fugle
- Hør dagens dialekt
- Hør Sofia Sols lydfil med den russiske nonne på Bågø
- Ret din ugematematik Hans og upload den bagefter, se den nye ugematematik Gorm
Fejø
Vi øhopper nu lidt sydvestover og lander på Fejø som er en 16 kvadratkilometer stor ø hørende hjemme i Lollands Kommune.
Øen er med sine 460 beboere et sprællevende samfund fuld af tillid til fremtiden hvor alle er indstillede på at bidrage til fællesskabet og derved skaber en tryg livsramme for alle aldre.
Fejøs to byer hedder Vesterby og Østerby og rundt om de to små byer er der gårde og dejlige frugtplantager.
Mange steder her i København kan man faktisk købe rødkindede æbler og saftige pærer som kommer fra de store frugtplantager på Fejø.
Det tager kun et kvarter at sejle med den lille færge til Lolland og der er en livlig trafik mellem øen og fastlandet dagen lang. Blandt andet de større skolebørn er faste passagerer fordi de fra 5. klasse går i skole på Lolland.
Det virker som om at det er lykkedes fejbattingerne som fejøboerne også kaldes at skabe et minisamfund hvor man tager sig godt af både de yngste de ældste og alle dem i mellem og hvor der stort set er alt hvad man behøver.
Både Fejø og Anholt hører til de lidt større af de små danske øer og det er spændende at se hvordan det er muligt at skabe velfungerende og trygge samfund selv med relativt få indbyggere.
Lollandsk dialekt:
Sofia Sols lydfil med den russiske nonne på Bågø:
Fejø
God arbejdslyst
Kærlig hilsen Merethe






betyder penultimate ikke næstsidste
betyder penultimate ikke næstsidste merethe kh anna
Kære Anna
Det er lige præcis dét, det betyder!
Tusind tak for hurtigt svar.
Kærlig hilsen Merethe
Hej Merethe,
Skal vi tegne Fejø i dag?
Kh Sophia
Kære Sophia Elinor
Jeg så desværre først din besked for sent.
Tegningen var røget ud af to do-listen, så måske må I bare tegne øerne færdig fredag, hvis der er tid.
Kærlig hilsen Merethe